Fem unge er blevet spurgt om, hvordan deres sommerferie har været på en sikret afdeling. De unge fortæller, at det er ad helvede til at være lukket inde og at de keder sig. De savner især deres venner og at de kan være med til de fester, som vennerne deltager i. De kan ikke komme i tanke om en eneste ting, der kan gøre det bedre at holde sommerferie på en sikret afdeling.
De unge fortæller også, at hverdagen er den samme, uanset om de har sommerferie eller ej. De går fx også i skole i sommerferien. Det er de dog ikke kede af, for som de fortæller, ville det være endnu kedeligere at være lukket inde, hvis de ikke skulle i skole.
Tak til de unge for at dele deres oplevelse med deres sommerferie.