Metoder og pædagogik – for fagfolk

Med værdier som faglighed, engagement, respekt og rummelighed er det Bakkegårdens vision at give de unge en tro på sig selv, så de får mod på en positiv udvikling både fagligt, følelsesmæssigt og medmenneskeligt

Det er i mødet med andre mennesker, vi lærer og udvikler os, og det er vores fokus at skabe trygge rammer der sikrer, at de unge føler sig mødt og forstået, som de mennesker de er, uanset årsagen til deres anbringelse.

På Bakkegården anvender vi den neuroaffektive tilgang, der netop har fokus på menneskets følelsesmæssige udvikling, og at det er gennem det relationelle socialpædagogiske arbejde, vi skaber de mødeøjeblikke, der er med til at skabe ny følelsesmæssig modning. Denne modning udbygger det fundament den unge står på, og giver derved mulighed for at handle og agere på nye og mere konstruktive måder i mødet med andre mennesker.

Vi anvender den neuroaffektive analysemodel til at skabe et overblik over de unges følelsesmæssige udvikling, og det danner grundlag for, hvor og hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan lave interventioner, der rammer den unges zone for nærmeste udvikling.

Kilder:

Den første figur om den treenige hjerne, er lånt fra region midtjyllands hjemmeside: specialområde, psykiatri Voksne.

Den anden figur er lånt fra Susan Hart og Marianne Bentzens neuroaffektive kompasser.

Vores mission er at skabe grobunden for kimen til en positiv forandring og udvikling hos de unge

For mange unge er opholdet på Bakkegården en pause fra det de kommer fra, og for nogle kan det være første gang, de bliver mødt og rummet af voksne, der tager dem alvorligt og viser dem den tillid der gør, at de tør åbne op for svære følelser og refleksioner over deres liv.

Kursus ”Vejen frem”

Unge på de sikrede afdelinger får tilbudt kurset ”Vejen frem”.

Kursets formål er at give unge et grundlag for at forvalte svære følelser, og give dem bedre forudsætninger for at se de muligheder de har for at kunne foretage hensigtsmæssige valg i deres liv.

På kurset bruges der mange forskellige metoder som samtaler, meditation, leg og bevægelser.

Andre relevante sider