Du har som pædagog-studerende mulighed for at søge i praktik på Bakkegården. Hos os får du erfaring med en bred ungegruppe, da vi både har unge på sikrede afdelinger, åbne afdelinger, delvis lukkede afdelinger og domsanbragte.
På Bakkegården lægger vi vægt på, at du og vi er reflekterende i forhold til pædagogiske tiltag, egen og andres pædagogiske praksis samt at vi er nysgerrige og opsøgende i kontakten både overfor de unge samt personalet.
Du får tilknyttet en praktikvejleder, der under hele forløbet vil give dig sparring og sammen med dig sikre, at du når dine praktikmål.
Vi forventer, at du grundet diversiteten i målgruppen, er psykisk robust, samt kan forholde dig til Bakkegårdens værdier og ungesyn.
Hvis du har interesse i et praktikforløb på Bakkegården, kan du læse yderligere i praktikbeskrivelsen.